fredag den 27. november 2009

skuffelsens sang

Det føles som i går, jeg så dig første gang.
De ord der beskrev dig bedst, blev straks min yndlingssang.
Dine varme blikke til mine øjne gjorde mig helt forlegen,
imens jeg gik for mig selv og håbede på du blev min egen.

Det føles som i går jeg så dig på min vagt,
og jeg vidste straks, jeg måtte tag mig selv i agt.
Bange, forvirret og spændt på at blive en del af din verden,
dog endnu mere på, om du af mig havde fået færden.

Det føles som to år siden jeg lærte dig at kend',
vi snakkede, delte historier og du kaldte mig din ven.
Med en hemmelig tanke i hovedet var det svært for mig,
for det eneste der kørte, var tanken om mig og dig.

Det føles som i går, jeg kiggede dybt på dig.
Jeg ventede spændt på reaktionen da du så kyssede mig.
Al den tid jeg havde ventet var det hele værd,
værd at vente i to år, for i tyve sekunder at være dig nær.

Det føles som i går, du gik din vej uden at have noget at mene,
det føles som i går at jeg stod her efterladt, ensom og alene.
Jeg tænker om du bare har leget legens leg,
eller om du virkelig har ville noget med mig?

Det føles som alt for længe siden du gik din vej,
og lige siden, har jeg hver dag savnet dig.
Jeg har aldrig været elsket så vidste ikke det var fortjent.
Men sig mig skat, var det kun mig der troede at alt gik rent?

Nu står jeg her; alene og forlegen.
Jeg drømmer stadig om at du ville blive min egen.
Svigtet af endnu en - svigtet endnu en gang.
Som alle andre jeg har stolet på, har du sunget mig skuffelsens sang.

Det føles som i går, jeg så dig første gang.
De ord der beskrev dig bedst, blev straks min yndlingssang.
Dine varme blikke til mine øjne gjorde mig helt forlegen,
imens jeg gik for mig selv og håbede på du blev min egen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar